Godt du kom

Det her er blot en lille kærligheds erklæring til en hånd spillere jeg personligt er glad for fik den blå trøje på, succes eller ej. Jeg tager mit udgangspunkt fra 97' hvor jeg officielt blev blå mand. Og det er i en tilfældig række følge.



Jimmy Floyd Hasselbaink Han sat mål ind i Leeds i slut 90' og efter uoverensstemmelser med ledelsen blev Hasselbaink sendt til Atl Madrid, som den dag i dag stadig er lidt bag efter Real Madrid og Barcelona, dog med et bedre grundlag. Men selvom Hasselbaink sendte kuglen i nettet adskillige gange, 24 gange faktisk, var det ikke nok til at undgå nedrykning, og retur til England og Premier League, hvor Chelsea satte klub transfer rekord med hele 15 mio £, og vi snakker i 2000. Allerede i Leeds blev jeg forelsket i den kraftfulde angriber, der havde hele pakken, og i sin første sæson blev personligt en go sæson, hvor han endte som top score i PL med 23 kasser. Siden bombet han løs, for et hold der begyndte så småt at vakle, med for gamle, uforløste talener og en penge kasse der var helt tom. Efter Roman's ankomst, så spyttet et mindre sum penge i klubben. Selvom at folk som Mutu og Crespo kom til, og så forblev han stadig top score. Siden udlejet til Boro med succes og siden Charlton, hvor han faktisk scoret mod Chelsea, uden at fejre det.


Marcel Desailly Fransk mur, i allerbedste betydning, efter en nedgang i Milan, grinet fodbold Europa da Vialli smed knap 4 mio pund efter en der begyndte at nærme sig de 30. Men han viste verden under VM i 98, at han slet ikke var færdig, og blev som bekendt verdens mester. Chelsea havde fået sin forsvars mur, som i øvrigt dannet makker med en anden Chelsea spiller, Frank Lebouf. Men der gik ikke mange kampe før Desailly fandt klasse spillet frem, og blev holde punktet i defensiven, hvor Chelsea var med i guld kampen næsten til slut i 99. Han blev anføre og holdte frem til 2004, hvor han stoppet, trods tilbud fra andre PL klubber, ville han aldrig kunne stå over for en klub der betød så meget for ham.

Njitap Geremi Han kom fra Tyrkisk bold i 99 til mægtige Real Madrid, uden sådan rigtig at bide sig fast. Det blev til et leje ophold i 2003 i Boro, hvor han viste hvilken spiller han i virkeligheden var, arbejdsom, dødbolde og en hold spiller. Chelsea sikret sig ham efter en flot sæson i Boro. Han var en alsidig spiller, der tog den plads der var, kunne han bare hjælpe holdet. Men med tiden gled han for langt fra holdet og i 2007 med 72 kampe til følge, drog han videre til Newcastle. Han har bare altid vært en jeg har haft en godt øje til og at han fik den blå trøje på var en ekstra fjer i hatten.

Émerson Thome Efter at havde imponeret i Sheffield Wednesday, så hentet Chelsea ham i 99 som backup for Lebouf og Desailly. Det hørte den gang til lidt sjældenhed at der var Brasilianske forsvars spillere i PL, der heller ikke handlet hovdeløs (Roberto Carlos & Lucio). Ikke den store stjerne, men husker ham klart og tydeligt den gang og han stod meget højt på listen for mig for spillere jeg gerne så i klubben. Siden hen røg han helt på bænken for at rykke videre til Sunderland.

Frank Lampard Jeg var sgu allerede vild med ham i sine helt unge år i West Ham, og da West Ham solgte ud af guldet, var jeg ovenud tilfreds med at hentet ham for 11 mio pund. Selvom at han havde en små sløv opstart og fik titler som "playboy" "evigheds talent", men så tog fanden ved ham da Roman kom til, og resten er historie.

Mateja Kezman Afløste Ruud van Nistelrooy som bomber i PSV, og gjorde det med bravur med 105 i 122 kampe i perioden 2000 til 2004. Da det kom frem at han skulle til Chelsea var jeg naturligvis glad, men viste godt han ikke ville slå igennem på samme måde, og det blev til indhop i Mourinho's 433 hvor Drogba sad tungt på angrebs pladsen. Siden hen blev det til Spansk, Tyrkisk, Fransk, Russisk, Kinesisk og Hviderusland fodbold i noget af en nomade tilværelse.


Wayne Brigde Da han brød igennem i Southampton og spillet blandt andet, alle 38 kampe i sæson, og han var min nummer 1 til back pladsen efter som Celestine Babayaroog Graeme Le Saux ikke var altid lige pålidelige og efter som Chelsea var opkøbt skulle der forbedringer til, Brigde blev til min store glæde hentet og sendt Le Saux den anden vej. At Mourinho ikke kunne bruge ham forstod jeg aldrig, men siden hen udlejningen til Fulham og siden solgt til City hvor han lige så stille gled ud af klubben. Men pålidelig og stærk spiller som jeg er glad for at få trøjen over hovedet.


Mikael Forssell ung spiller blev i 99 hentet i HJK Helsinki, gratis, og trods hård kamp om pladserne i angrebet, så lynet han i sin første starter for Chelsea i liga cup kampen mod Oxford med 2 pinde, det gav forhåbninger for en stor spiller. Dog var kampen om pladserne hård, Zola, Hasselbaink, Flo & Gudjohnson foran, og det blev ikke til meget spille tid, siden hen en udlejningen til Borussia Mönchengladbach, hvor han var en stor årsag til de ikke rykket ned i 2003, hvor klubben ville beholde ham efter hans sæson og tyske fans samlet endda også ind til for at få råd til ham. Siden hen blev det til ophold i Birmingham, hvor hans første leje ophold gav 17 mål, mere en nogen anden Chelsea spiller den sæson. Se de første mål her http://www.youtube.com/watch?v=fsNRx46vaoo

Claude Makélélé Blev skubbet ud af Real pga hans løn krav, en ting man ikke værdsatte i Real, eftersom han slet ikke var en galacticos, og Chelsea var i fuld gang med at bruge penge efter Roman's ankomst, og selvom prisen på Makélélé var høj og med en aldre på 31, så kimset folk måske lidt af handlen. Makélélé viste ro og sikkerhed, og nok har Chelsea defensiv vært så sikker, som da han var på den defensive midtbane. Allerede i Celta Vigo lod jeg mærke til ham, og siden hen fik han stor succes i Real Madrid, men pladsen måtte vige til Beckham (!). Herlig spiller ham Makélélé, som blev mødt med lidt humor fra den tidligere ejer Ken Bates: Makélélé? Aldrig hørt om ham, blot hans bror, Ukuléle.


Michael Ballack Da han brød igennem i Bayern Leverkusen i start 2000, tænkte jeg: Wow! han er da for vild, han ville jeg så übber meget gerne se i Chelsea, og i 2002 skrev han under med Bayern Muchen, efter han førte Leverkusen frem til bla. Champions League Finale. Han forsatte det vilde spil, og efter som Lampard dengang ikke helt rørte på sig, så var ønsket aldrig helt væk. Det skulle så komme da hans kontrakt udløb og Chelsea slog til, dog til en meget meget høj løn. Det blev noget en små blandet fornøjelse, skader, formsvigt og Lampard gjorde at det aldrig helt blev som ønsket.